De fleste typer navneændringer nu er belagt med et gebyr for sagsbehandling, som skal være betalt, inden sagsbehandlingen må påbegyndes. Er der ikke betalt samtidigt med, at anmeldelsen foretages, skal sagen derfor afvises. Betaling foretages ligesom anmeldelsen af navneændring på www.borger.dk

 

Navneændring ved adoption (behandles af statsforvaltningen) er gratis. Derudover er kun navneændring ved vielse (samt børns evt. efterfølgende navneændring) undtaget fra gebyr, og dette er betinget af et navnesammenfald af mellem- og/eller efternavn(e) samt, at anmeldelse sker senest 3 måneder efter vielsen. Siden skal der betales gebyr. Og ønsker man sidenhen at genantage sit tidligere navn (f.eks. efter en skilsmisse), er dette også belagt med gebyr for sagsbehandlingen.

Inden der indgives en navneændring, bør man som anmelder gøre sig klart, hvad der er ens fornavn, mellemnavn og efternavn. Desværre misforstår mange begreberne, og de udfylder derfor skemaerne forkert, hvilket giver problemer og tidsspilde for den, som skal behandle anmeldelsen.

Har man kun 2 navne, er der selvfølgelig intet at misforstå: de er hhv. fornavn og efternavn. Men har man 3 navne eller flere, opstår spørgsmålet, om det (de) midterste navn(e) er 2. (m.fl.) fornavn eller et mellemnavn.

Et eksempel kunne være, at en pige hedder Pia Clara Hansen: Her er Clara helt oplagt et 2. fornavn.

Havde 2. navn i rækken i stedet været Bjørn, så ville det næsten altid være et mellemnavn; for Bjørn er jo et drengefornavn ud over at være et mellem- og efternavn.

Havde 2. navn imidlertid været Lykke, må der graves dybere i slægten for at det kan afgøres, om der er tale om et 2. fornavn eller et mellemnavn; for Lykke er jo som udgangspunkt et pigefornavn, men eksisterer også som mellem- og efternavn.

Generelt kan siges, at hvis et navn skal være ens mellemnavn, skal det forekomme som efternavn; og hvis navnet forekommer som kønsret fornavn, så er det sandsynligvis et 2. (eller 3.) fornavn. Er du i tvivl, kan du kontakte kirkekontoret i dit bopælssogn og få en afklaring af spørgsmålet.

De fleste anmeldelser af navneforandring behandles af kordegnen (hhv. den kirkebogsførende præst) i bopælssognet, uanset hvilken type af navneændring, det drejer sig om.

Undtaget er personer, som er fødselsregistrerede i Sønderjylland, hvor personregisterføreren i den pågældende kommune i Sønderjylland behandler sagen.

Bemærk:

  • at der efter den 1/2-2014 alene sendes en kvittering på e-mail, efter at navnet er godkendt og registreret af kordegnen. Er der behov for en regulær attest (typisk til en udenlandsk myndighed), må man henvende sig hos kordegnen, som så kan udstede den relevante attest eller/og attestation.
  • at vielsesattesten ikke længere er dokumentation for ens navn, men kun for at vielsen har fundet sted. Der er følgelig ikke længere ret mange tilfælde, hvor man skal forevise en vielsesattest.
  • at vielsesattesten ligesom andre attester ikke længere indeholder et "eget efternavn" (tidl. ofte kaldet "ungpigenavn"), fordi dette begreb er faldet bort. Der er herefter kun et efternavn, som man til gengæld har fuld råderet over, uanset hvordan navnet er kommet til, blot det bæres (har været båret) med rette. For en del personer kunne den originale vielsesattest derfor alligevel være af nogen værdi, ikke kun affektionsværdi... så pas på den, den kan aldrig erstattes!

   

For yderligere muligheder, f.eks. om at antage ægtefællens eller samleverens mellemnavn henvises til navneloven, som kan hentes her.

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=141282

Bemærk også nye regler for adresseringsnavn, altså ægtefællens mellemnavn, som man ikke tidligere kunne få en attest på, men som kunne anmeldes til folkeregistret som adresseringsnavn. Denne praksis er nu ophørt, så nye kan ikke komme til, men personer, som har et sådant adresseringsnavn, kan fortsat benytte det.

Til gengæld har man ret til - med partnerens samtykke - at antage partnerens mellemnavn helt lovformeligt, og det får man nu attest på og har så fuld råderet over.     

 

Specielt for enker/enkemænd

Er den partner, som gav mellemnavn som adresseringsnavn imidlertid død, kan man derfor ikke længere ændre adresseringsmellemnavnet til et egentligt mellemnavn og få attest på det - i så fald skal man blot fastholde sit adresseringsnavn, for har man først én gang bortkastet det, kan man aldrig genantage det.

Bemærk, at der siden 2009 er kommet en mulighed for at antage afdøde ægtefælles navn, hvis et barn af denne giver sit samtykke skriftligt. Det skriftlige samtykke er en absolut forudsætning for, at navneændringen kan gennemføres