Bramslykkekoret

Leder du efter et kor at synge i, så er muligheden der nu!

Torsdag den 5. september 2024 kl. 18.30 – 20.30 begynder jeg et helt nyt kor i Aalholm kirke.
Koret skal bestå af voksne fra omkring de 18 år og op efter, og repertoiret vil være en blanding af både rytmiske og klassiske korsatser. Koret skal afholde egne koncerter og også deltage ved højmesser f.eks. ved julegudstjenester.

Som medlem af Bramslykkekoret, kommer du med i forpligtende fællesskab, da vi sammen løfter i flok og er afhængige af hinanden, når vi skal optræde. Det er fantastisk at synge for et publikum, når man har øvet ihærdigt på et koncertrepertoire. På sigt skal koret have samarbejde med andre kor og det vil være stemmetræning og dermed mulighed for at få værktøjer til at udvikle sin egen stemme.

Du behøver ikke kunne synge efter noder, men det vil være en fordel, hvis du har sunget i kor før og kan synge rent. Som udgangspunkt er det gratis at deltage i koret. Kom og vær med og se om det er noget for dig. Jeg lover, at der er kaffe og kage i pausen.

Med venlig hilsen
Peter Salwin
Korleder, pianist, organist

 

Etablering af det nye kor betyder samtidig, at kirkens tidligere kor, Aalholmkoret, nedlægges.