Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Minikonfirmander i Aalholm Kirke - vinter 2022

Foto: fra det kreative værksted

Præsterne i Aalholm kirke tilbyder børn i 3. klasse på Hanssted Skole at blive minikonfirmand! Det er frivilligt og gratis at deltage, og alle børn kan deltage, uanset om de er døbt eller ej.  Der er tilmelding her på hjemmesiden. Undervisningen foregår over 5 tirsdage og begynder den 11. januar.  Vi henter børnene på skolen kl. 13.15.

Gå til tilmelding til Minikonfirmand

Undervisningsdage

Tirsdag den 11. januar kl. 13.15 - 16.00
Tirsdag den 18. januar kl. 13.15 - 16.00
Tirsdag den 25. januar kl. 13.15 - 16.00
Tirsdag den 1. februar kl. 13.15 - 16.00
Tirsdag den 8. februar kl. 13.15 - 16.45 + lasagnegudstjeneste
 

Undervisningen vil indeholde planlagte temaer som barmhjertighed, jul, påske, pinse, dåb, nadver, kærlighed og gode gerninger. Der vil indgå ophold i kirken med fortællinger fra biblen, andagt, kreativt værksted, sang, forplejning og samtale. Alt sammen fortalt i forståelig børnehøjde og med opfordring til spørgsmål og deltagelse. Vi vil hver gang producere noget i forbindelse med dagens emne. Det bliver lærerigt og sjovt på samme tid.

Den sidste gang, tirsdag den 8. februar, vil afslutningen være en kort familievenlig gudstjeneste i kirken kl. 17.00 med efterfølgende lasagne med forældre og søskende.  

Vil du vide mere så henvend dig til en af de to præster

Lise Mortensen tlf. 38 74 66 00 og Maria Hjort tlf. 40 40 46 22